Det er når han kysser min pande, det er måden hans ansigt lyser op når han får øje på mig.
Måden jeg stadig ville ønske tiden kunne stå stille når han holder om mig.
Det er måden han hjælper hans forældre og måden hans venner respektere ham.
Det er måden vi taler til hinanden med forvrængede barnlige stemmer når vi er selv.
At han altid har serierne vi følger med i klar når jeg kommer på besøg, at vi kan bruge en hel aften på sofaen og jeg ikke kan komme i tanke om noget det ville have været mere underholdene end det.
Det er fordi jeg sætter mig ned og følger med i en fodbold kamp når hans favorit hold spiller, selv når vi ikke er sammen og jeg ikke har den mindst interesse for sport.
At jeg kan fortælle ham om alle mine nørdede interesse og han kun meget sjældent driller mig med det og endda prøver at lade som om det interesser ham.
Det er alle de små ting som når han højlydt sidder og synger i bilen og jeg lavt nynner med.
Det er at jeg laver morgenmad til ham når han har overnattet ved mig og at han altid sørge for at mit lager af skittles er fyldt op
Det er måden jeg altid forsvare ham overfor andre selv når jeg ved han har begået en fejl.
Det er alt det og meget mere
der gør mig så sikker.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Leave a note